racen

working type

FT springer

Oprindelse
Den engelske springer spaniel er en af flere spanielvarianter med samme ophav, som traditionelt har været brugt som stødende fuglehunde på de britiske øer. Springeren startede ud med at rejse fugle, der blev fanget med store net. Siden blev deres arbejdsområde at rejse vildt ”under bøssen”, hvilket vil sige indenfor skudafstand – svarende til maksimalt 25 meter fra fører, der også var den, der var (og er) udstyret med skydevåbnet.

Som race blev den engelske springer spaniel officielt anderkendt i 1902, hvor den også fik sin første skrevne standard i den engelske kennel klub. Siden da er racen gået til at have flere arbejdsområder end jagt (eksempelvis narko- og bombehunde), og er blevet en populær og udbredt race. Og ligeså en skattet familiehund.

Racen er opdelt i to hovedgrene: Den der herhjemme kendes som Field Trial (FT) – i England kendt som working – hvor der er avlet med hovedfokus på jagtegenskaber, og en ”udstillingsvariant”, som er en den der vises på udstillinger, men hvor der alligevel er bibeholdt udmærkede brugsegenskaber hos de fleste individer.

 

Raceegenskaber

Springeren er en brugshund, og det er hvad den skrevne standard sigter efter; at der også fremadrettet avles engelske springer spaniels, der er konstrueret sådan, at de kan varetage den opgave, de oprindeligt er udviklet til.

illustration_breed_standard_english_springer_spaniel

illustration fra racestandarden

Det er en hund af middelstor størrelse. Racestandarden dikterer en højde på 51 cm. (fra gulv til skulder). Der er ikke defineret en vægt på springeren, men de vejer typisk ca. 19-25 kg. Kroppen er veludviklet og den er udstyret med kraftfulde benstammer. Racen skal være moderat (hverken for tung eller for let) og sundt bygget, stram og muskuløs og uden overdrivelser.

Pelsen skal være vejrbestandig og silkeagtig af moderat længde, sådan at den kan beskytte hunden mod vind og vejr samt tæt bevoksning såsom eks. tjørnekrat.

Den typiske farve på springeren er brun/hvid, men den ses også i sort/hvid. Begge kan ses med rødbrune aftegninger (tan) på hoved, ben og under halen. En sådan variant kaldes trefarvet. Ingen af farverne foretrækkes frem for andre og det er også uden betydning hvilke tegninger hunden har og hvordan farverne er fordelt.

 

Temperament

Den typiske engelske springer spaniel er venlig, åben, glad, livlig og aktiv. Den er ikke en hund for de, der søger en vagthund. Men det er en klog hund og en race, der kræver en aktiv familie, der formår at stimulere den mentalt. Det er en social hund, der elsker at være midtpunkt og derfor ikke fungerer godt med for meget tid alene.

Racen skal kunne fungere med andre hunde, og skyhed eller aggressivitet er i høj grad uønsket. Desværre ses problemet hos nogle individer, der har uhensigtsmæssige og uønskede reaktioner. Det er absolut et uønsket træk hos den engelske springer spaniel, og er derfor noget både opdrættere og hvalpekøbere bør være meget opmærksomme på.

 

Sundhed

Der er ikke længere de samme krav til sundhedstjek inden et individ indgår i avlen, men alligevel vil langt de fleste avlshunde rutinemæssigt blive undersøgt for hofteledsdysplasi (HD) og øjensygdommen PRA (nethindesvind).

ess hunting Night Prince Avendesora

standard/udstillingsspringer – billede fra Kennel Avendesora, Polen

I Norge er det oplyst at man har set problemer med hudproblemer og svagt immunforsvar hos den engelske springer spaniel, og det er derfor noget man har bedt sine opdrættere være opmærksomme på. Samme udmelding er ikke set herhjemme fra officielt hold, men både opdrættere og hvalpekøbere bør være opmærksomme på de problemer, da de også i vid udstrækning er set i Danmark (og også Sverige, for den sags skyld).

Der ser også ud til at være en tendens til cancer i racen.

 

Den engelske springer spaniel er for dig, der:
kan lide frisk luft og lange gåture. Dig, der kan lide at være i skoven, og som vil have en god turkammerat og et socialt familiemedlem. Racen lever og ånder for at få lov at bruge hovedet.

Den er for stor og stærk til at man kan forvente at yngre børn kan håndtere den i snor, og overordnet kræver den en ejer, der er aktiv og har tid.

Selvom pelsen er moderat og relativ nem at holde, skal den stadig trimmes 5-6 gange om året. Langt oftere hvis man har ambitioner om at deltage på udstilling.