Blog

Dårligt nyt

Dårligt nyt

En tur til dyrlægen i går for at få lavet ultralydsundersøgelse og bekræfte drægtighed endte desværre i det modsatte; at det var meget tydeligt, der ikke er hvalpe på vej i denne omgang. Hvad der er årsagen, er ikke til at sige noget om – og nogle gange vil naturen noget andet, end hvad man går og planlægger.

Der er ingen tvivl om, at det er mig en stor skuffelse – og det var nogle kedelige mails, jeg skulle sende af sted til spændte familier, der går og drømmer om at få en springer i hjemmet.

Tinka bliver parret næste løbetid, og det vil igen være Ehtan, der parres med. Det betyder hvalpe i september, som vil være klar til at flytte hjemmefra i november 2019.

ARGH!