Dedikeret stueopdræt af engelsk springer spaniel til jagt, udstilling og familie.
  • udstilling
  • hvalpe
  • jagt
  • vindueshund

Den engelske springer spaniel er en rigtig allround hund.

Udtrykket kommer fra jagt, hvor springeren både støder og apporterer vildtet. Det vil sige: får fuglene op at flyve, og henter dem, når de er blevet skudt.

Men udtrykket gælder også i det daglige, for en engelsk springer spaniel gør sig lige godt på jagt, som den gør hvis man introducerer den til agility, spor, lydighed eller udstilling. Uanset hvad du ønsker at dyrke med din springer, vil den gøre alt hvad den kan, for at I har det sjovt sammen.

Man behøver hverken have jagttegn eller store store ambitioner for at have en engelsk springer spaniel. Så længe man har forståelsen for, at det er en intelligent hund, der har brug for at blive stimuleret og ynder at snuse til alle dufte, når I er ude at gå tur.

Den har ikke behov for at løbe mange kilometer om dagen. Tværtimod har den brug for meningsfuld aktivitet, der kan trætte dens hjerne mere end dens ben.

Selv har jeg dyrket lydighed, rally-lydighed, markprøver, jagt og udstilling med alle mine hunde. Nogle gange med fantastiske resultater, nogle gange med det modsatte – men altid med et smil på læben og den mest fantastiske hund i den anden ende af snoren.

Hos Avida er der fokus på kvalitet, og når der planlægges hvalpe, er kravene til forældredyrenes arbejdsevner, sundhed, konstruktion og temperament høje. Hvalpene socialiseres efter alle kunstens regler, men lærer også, at det er vigtigt at finde ro og kunne slappe af.

Læs mere om mig, hundene og alt det der hører til, her på siden. Har du lyst til at vide mere, er du altid velkommen til at kontakte mig.

 


 

Dårligt nyt

Dårligt nyt

En tur til dyrlægen i går for at få lavet ultralydsundersøgelse og bekræfte drægtighed endte…
Tinka på tur

Tinka på tur

Tinka og jeg har været på udstillingstur til Geneve, hvor det blev til tre udstillinger…