Der findes et kort og et langt svar på det relativt enkle spørgsmål. Det korte er bare at skrive et tal. Det lange er at give baggrunden for tallet.
Du er muligvis bare på udkig efter det korte svar, og det kan du finde længere nede, hvor jeg har fremhævet det, så det er nemt at finde.
Men jeg synes, det korte svar fortjener sin baggrundsfortælling. For vi glemmer ofte, hvilket arbejde der ligger i godt udført håndværk og omsorgsfuld ’produktion’.
Forberedelserne
Hundeopdræt er en dyr og tidskrævende hobby. I hvert fald når vi taler hobbyopdræt, som tæller langt størstedelen af de danske hundeejere, der fra tid til anden har et kuld hvalpe.
Allerede inden hvalpene er født, er der udgifter til udstilling, brugsprøver, sundhedsundersøgelser og diverse dyrlægebesøg. Dernæst er der kørsel og overnatning i forbindelse med parring, parringsafgift, ekstra foderomkostninger, tæpper til hvalpekassen, endnu et dyrlægebesøg, udstyr til hjemmeapoteket og klude mm. til brug ved fødslen.
Og endnu har hvalpene ikke set dagens lys.
Hvis fødslen går som den skal og plejer, koster det kun på nattesøvnen, at byde de små velkommen. Men man kan være uheldig, og der vil være brug for hjælp fra dyrlægen. Det sker som regel kun, hvis fødslen foregår om natten. For et uheld kommer som bekendt sjældent alene, og hvis dyrlægen skal involveres, er det typisk på det tidspunkt, hvor der er dobbelttakst.
Efter fødslen
Når hvalpene er født kommer alt det praktiske. I starten er det som regel kun to-tre gange i døgnet, at der er behov for at skifte og vaske tæppe i hvalpekassen, men som de vokser til, stiger mængden af vask og forbruget af skraldesække til avisunderlaget skyder voldsomt i vejret.
Sidenhen kommer flere besøg til dyrlægen, ture ud i verden for at hvalpene kan blive ordentligt socialiseret, chipning og stambøger. Og foder i rigelige mængder. Jeg bliver hver gang forbavset over, hvor meget sådan nogle relativt små hvalpe kan spise.
Når opdræt er en hobby
For hobbyopdrættere er et kuld hvalpe noget, der bliver lagt meget tid og kærlighed i. Vi stræber efter at avle hvalpe, der vil bringe stor glæde til deres familier mange år frem. Derfor tager langt de fleste størstedelen af deres ferie i forbindelse med et kuld hvalpe, sådan at de små får den absolut bedste start på livet.
For sjov regnede jeg ud, at alene i løbet af de 8 uger der går fra hvalpene er født, til de er klar til at flytte hjemmefra, går der 1.344 timer med hvalpe.
Koster en hvalp 13.000 kr., svarer det altså til en ”timeløn” på ca. 10 kr. pr. hvalp. Og så er der ikke fratrukket omkostninger til foder, dyrlæge, parring etc. Eller den skat der skal betales af et evt. overskud.
Selvom man naturligvis ikke er 100% på hvalpene hele døgnet (lidt søvn kan det da blive til), så står man til rådighed mere eller mindre konstant.
Og så er mit regnestykke selvfølgelig mest af alt for at understrege en pointe.
Hvorfor overhovedet få hvalpe?
Som opdrætter bliver man nogle gange mødt med en forestilling om, at man skovler penge ind på at have hvalpekuld.
Det er desværre – og heldigvis – ikke sandheden.
”Desværre” fordi opfattelsen om at opdrætter kun har hvalpe for at tjene penge eksisterer. Og ”heldigvis” fordi opdrætter netop ikke avler for pengenes skyld, men fordi man har en vision for racen og ønsker at bidrage til dens fortsatte standard, sundhed og succes.
Gynger og karruseller
Der vil være kuld, hvor der er plus på kontoen, når hvalpene er flyttet hjemmefra. Men det plus bliver gemt på kontoen, så det er muligt at dække det minus, der risikerer at være fra et andet kuld.
Et kulds ’produktionsomkostninger’ varierer. Det vil blandt andet afhænge af afstand til hanhund – hvis han bor langt væk, koster det både transport, overnatning, mad og feriedage, antallet af hvalpe og om der tilstøder problemer under fødsel eller i opvæksten.
Hundeopdræt kan også være et erhverv
Der findes også erhvervsmæssigt hundeopdræt. Der er ikke mange af dem i Danmark, men de eksisterer. Her er det nærmere produktion end opdræt. Oftest sker det udenom Dansk Kennel Klub, og det er alene Fødevarestyrelsen, der skal sikre, at opdrættet lever op til forskrifterne.
Dansk Kennel Klub kan via deres database og registrering af hvalpekuld sikre, at de etiske anbefalinger for avl overholdes. Det gælder eks. hvor mange kuld hvalpe en tæve maksimalt bør have i sin levetid, hvor længe der skal gå mellem hendes kuld, hvornår hun bør have sit sidste kuld og hvor mange hvalpe, en hanhund bør være far til.
Følger man som opdrætter ikke de etiske anbefalinger, vil DKK kunne sanktionere opdrætter, eksempelvis ved at fratage opdrætter retten til at avl under DKK.
Samme anbefalinger og retningslinjer gælder ikke for erhvervsmæssigt hundeopdræt, hvor opdrætter ikke avler under Dansk Kennel Klub og udsteder stamtavler fra DKK.
Så længe der er købere
I tilfælde hvor hvalpe sælges uden stamtavle, må man tage for gode varer hvad opdrætter fortæller om forældredyrene, hvordan linjerne bag hænger sammen og hvor mange kuld hvalpe de forskellige hunde har haft – og med hvilket interval.
Jeg har set eksempler på dansk erhvervsmæssigt hundeopdræt, hvor der avles på tværs af racer, uden sundhedsundersøgelser passende for de respektive racer og priser på 18.000 for en hvalp, der er pålagt avlsforbud af opdrætter. Hvert år produceres hos denne opdrætter ca. 175 hvalpe.
Men hvad koster en hvalp så?
Der vil være små forskelle i prisen mellem opdrættere og på tværs af grænser (hvis man eks. vil købe i Sverige).
Typisk koster en spanielhvalp i spændet mellem 13 og 15.000 kr.
Hvad får man for prisen?
Først og fremmest får du et firbenet familiemedlem, der er blevet forberedt godt på livet generelt og den store verden som helhed. Der er fra opdrætters side lavet et kæmpe benarbejde for at sikre de bedste gener, ligesom der også er lagt et enormt arbejde i at forløse den første del af det potentiale, de pågældende gener gemmer på.
Sundhedstjekket og vaccineret
Hvalpen er også sundhedstjekket hos dyrlæge, har fået ormekur og vacciner. Ved besøget hos dyrlægen udarbejdes en sundhedsbog, som følger med hvalpen. Det samme gør stambogen fra Dansk Kennel Klub, hvor man se sin hunds stamtræ fem generationer tilbage.
Hvalpepakke
Opdrættere sammensætter som regel en hvalpepakke, sådan at hvalpen kan få en god og nem start i sin nye familie. Der kan være lidt forskelle i, hvad pakken indeholder, men det vil som udgangspunkt være pasningsvejledning, foder til den første tid, tyggeting, legetøj og noget der dufter af mor og søskende.
VORES HVALPEPAKKER INDEHOLDER:
- Pasningsvejledning og gode råd til den første tid
- Foder
- Tyggeting
- Legetøj
- Kam og børste til den basale pelspleje
- Bog
- Spaniel Klubbens hvalpepakke
(indeholder en lommebog om den første tid med en spanielhvalp samt gavekort til træning, udstilling og markprøve) - Snor
- Tæppe
- Hundeposer
- Fløjte
- Hvalpe-dummy