Den engelske springer spaniel beskrives som en rigtig ‘all-round’ hund.
Udtrykket stammer fra dens opdrindelige arbejde som jagthund, for i modsætning til en retriever, der er specialiseret indenfor efterskudsarbejdet (apportering), bruges en spaniel både i førskud- og efterskudsarbejdet. Den skal altså både kunne finde vildtet, støde det (få det i bevægelse), have ro i skuddet og kunne hente det skudte vildt, for at kunne bringe det uskadt tilbage til fører.
I dag bruges udtrykket mere til at fortælle, at springeren er god til mange forskellige typer af aktiviteter. I sin tid var det typiske jagt, udstilling og familie, der blev nævnt – eller som man sagde (og som min tæer stadig krummer voldsomt over, når jeg hører): mors udstillingshund, fars jagthund og hele familiens hyggehund.
Racens baggrund og oprindelse
Den engelske springer spaniel er en af flere spanielvarianter med samme ophav, som traditionelt har været brugt som stødende fuglehunde på de britiske øer. Springeren startede ud med at rejse fugle, der blev fanget med store net.
Siden blev deres arbejdsområde at rejse vildt ”under bøssen”, hvilket vil sige indenfor skudafstand – svarende til maksimalt 25 meter fra fører, der også var den, der var (og er) udstyret med skydevåbnet.
Som race blev den engelske springer spaniel officielt anderkendt i 1902, hvor den også fik sin første skrevne standard i den engelske kennel klub. Siden da er racen gået til at have flere arbejdsområder end jagt (eksempelvis narko- og bombehunde), og er blevet en populær og udbredt race. Og ligeså en skattet familiehund.
Racen er opdelt i to hovedgrene: Den der herhjemme kendes som Field Trial (FT) – i England kendt som working – hvor der er avlet med hovedfokus på jagtegenskaber, og en ”udstillingsvariant”, som er en den der vises på udstillinger, men hvor der alligevel er bibeholdt udmærkede brugsegenskaber hos de fleste individer.
Bygning og udseende
Springeren er en brugshund, og det er hvad den skrevne standard sigter efter; at der også fremadrettet avles engelske springer spaniels, der er konstrueret sådan, at de kan varetage den opgave, de oprindeligt er udviklet til.
Det er en hund af middelstor størrelse. Racestandarden dikterer en højde på 51 cm. (fra gulv til skulder). Der er ikke defineret en vægt på springeren, men de vejer typisk ca. 19-25 kg. Kroppen er veludviklet og den er udstyret med kraftfulde benstammer. Racen skal være moderat (hverken for tung eller for let) og sundt bygget, stram og muskuløs og uden overdrivelser.
Pelsen skal være vejrbestandig og silkeagtig af moderat længde, sådan at den kan beskytte hunden mod vind og vejr samt tæt bevoksning såsom eks. tjørnekrat.
Den typiske farve på springeren er brun/hvid, men den ses også i sort/hvid. Begge kan ses med rødbrune aftegninger (tan) på hoved, ben og under halen. En sådan variant kaldes trefarvet. Ingen af farverne foretrækkes frem for andre og det er også uden betydning hvilke tegninger hunden har og hvordan farverne er fordelt.
Temperament
Den typiske engelske springer spaniel er venlig, åben, glad, livlig og aktiv. Den gør sig utroligt dårligt som vagthund, da den byder alle hjerteligt velkommen. Upåagtet om ejer er hjemme eller ej.
Det er en klog hund og en race, der kræver en aktiv familie, som forstår at stimulere den mentalt. Springeren er en utrolig social hund, der elsker at være midtpunkt i familien. Den vil allerhelst sidde på skødet og fungerer ikke godt med for meget tid alene.
Den engelske springer skal kunne arbejde tæt med andre hunde i stressede situationer. Derfor er skyhed og aggressivitet i høj grad uønsket. Desværre ses problemet hos nogle individer, der udviser adfærd der er uhensigtsmæssig og uønsket for racen.
Aggression, skyhed og usikkerhed er absolut et uønskede træk hos den engelske springer spaniel, og det er derfor noget, både opdrættere og hvalpekøbere bør være meget opmærksomme på.
Sundhed
Der er ikke længere de samme krav til sundhedstjek inden et individ indgår i avlen, men alligevel vil langt de fleste avlshunde rutinemæssigt blive undersøgt for hofteledsdysplasi (HD) og øjensygdommene PRA (nethindesvind) samt cataract (grå stær).
Mens arvegangen for HD er en smule uklar, forstsætter de fleste med at røntgenundersøge hundene for HD. Generelt har springeren meget sunde hofter, men fra tid til anden, kan der komme dårlige hofter – selv efter mange generationer med utroligt gode hofter.
Heldigvis er HD sjældent et problem for springeren, da racen er forholdsvis let, har god muskelstyrke og er konstrueret på en måde, hvor hofterne ikke belastes tungt.
Når det gælder arvegangen for de racetypiske øjensygdomme er arvegangen klar og tydelig, men da sygdommene ofte først opstår omkring 7-8 alderen, kan syge individer være brugt i avl, inden sygdommen opdages. Hvis en hund får konstateret PRA eller cataract, vil der blive nedlagt avlsforbud, og sygdommen inddæmmes relativt hurtigt. Samtidig når hundene sjældent at blive synderligt påvirket af det, da synet først påvirkes i en ganske sen alder.
I Norge er det undersøgt og bevist, at der er set hudproblemer og svagt immunforsvar hos den engelske springer spaniel. Med andre ord er man begyndt at se en tendens til allergi. Det er derfor noget, man har bedt sine opdrættere være opmærksomme på.
Samme udmelding er ikke set fra officielt hold herhjemme, men både opdrættere og hvalpekøbere bør være opmærksomme på de problemer, da de også i vid udstrækning er set i Danmark (og også Sverige, for den sags skyld).
Der ser også ud til at være en tendens til cancer i racen. Her er det typisk tæverne der rammes af brystcancer, når de er 7-8 år gamle. Hvis knuden bortopereres lever hundene fint og en god årrække frem.
springeren er for dig, der:
- kan lide frisk luft og lange gåture.
- kan lide at være i skoven og bruge tid udendørs.
- ønsker et ekstra og meget socialt familiemedlem.
- vil have en god kammerat, der er garant for grin og grå hår.
- Gider at træne og aktivere en klog hund.
- Ikke har noget mod hundehår på tøjet og skidt på gulvene.
Den engelsk springer spaniel er en alsidig race
Som ejer af en springer behøver man ikke være jæger, narkohundefører eller have store ambitioner om trofæer fra prøver eller udstillingsringen. Men man skal have forståelse for, at det er en intelligent hund, der skal aktiveres korrekt for at leve sit bedste hundeliv.
Her kan du blive klogere på springeren som blandt andet jagt, udstillings- og familiehund.
