tankerne bag

Hvalpe

ingen aktuelle hvalpeplaner

En springer spaniel skal være din trofaste ven og kammerat mange år frem i tiden.

Derfor er det utroligt vigtigt, at deres opvækst er i topklasse. Vi lægger stor vægt på socialisering og træning af hvalpene, så de er klar til deres nye familier og kan møde verden med ro, glæde og logrende hale.

Da vi bor midt i København, har vi mængder af hvalpe-læring lige udenfor døren. Lige noget for en engelsk springer spaniel hvalp, der elsker at opleve nyt. 

engelsk springer spaniel hvalp København opdræt
Et kuld hvalpe kræver meget planlægning

Arbejdet med en sund, glad og social hvalp starter allerede inden parringen. Derfor lægger jeg meget arbejde i at finde de rigtige forældredyr med de bedste kvaliteter. Ligesom det er vigtigt, at hvalpene vokser op i et hjem, hvor de introduceres til den verden, de skal ud og møde. Her kan du læse mere om, hvad jeg lægger vægt på, når jeg planlægger et kuld hvalpe. 

Socialisering og oplevelser på skemaet

Fra starten er hvalpene er en del af familiens liv, og er vant til de lyde, der er i hjemmet. Som de vokser til, udvider vi langsomt deres verden. De kommer ud i den friske luft, på køreture og får en masse oplevelser, der styrker dem og gør dem til nogle velafbalancerede krudtugler med mod på livet. Vil du vide mere om, hvordan hvalpene vokser op hos os, kan du læse med her.

krav og forventninger

Vi stiller store krav til de hunde, vi bruger i avl og til os selv, når det gælder hvalpenes opvækst. Derfor har vi også store krav til vores hvalpekøbere. Vi forventer ikke, at potentielle hvalpekøbere består hverken den eller den anden test, inden de kommer i betragtning til en hvalp. Men vi forventer, at man har sat sig ind i, hvad det kræver at have en springer i familien, og at man er indstillet på at sammensætte sin hverdag, så hundens behov opfyldes fuldt ud. Jeg har skrevet lidt mere om, hvordan det fungerer, hvis du ønsker at købe hvalp hos os.