Jul er lig med hygge, det fineste pynt og lækker mad.
Men fed mad, chokolade, konfekt, legetøj, pynt og gavebånd er altsammen noget, der i en vis grad kan være farligt for din hund. Så vær ekstra på vagt i den søde juletid. Så det kan blive en både hyggelig og sikker jul for hele familien.
Julemad er fed mad
Det gælder ikke kun for os, men også for hunde. Indtager hunde for meget fed mad, kan de få betændelse i bugspytkirtlen. Også selvom det bare er én enkelt aften med for meget fed mad, det handler om.
Så hold igen, selvom det er fristende at stikke hunden smagsprøver i rigelige mængder af and, flæskesvær og brun sovs. Vi springer spaniel ejere ved alt for godt, hvor svært det er at modstå de bedende øjne, vores hunde er udstyret med. Jeg har stadig ikke fundet ud af, om det er medfødt eller tillært. Men det virker hver gang. Især på fremmede vi møder på gåturene, der nærmest får opfattelsen af, at hunden hverken får mad eller kærlighed derhjemme.
Symptomer på betændelse i bugspytkirtlen
Betændelse i bugspytkirtlen er livstruende, og man bør reagere hurtigt hvis der er den mindste mistanke om, at det er det, der er galt.
Typiske symptomer er at hunden bliver sløv, mister lysten til mad, kaster op, har diarré og får feber. Hunden kan også finde på at indtage en ‘bedestilling’. Lidt i stil med når den indbyder til leg. Bortset fra udtrykket her er ganske anderledes.
“F” for forbudt
Julemånedens mange festligheder og sammenkomster giver også gnaveben i rigelige mængder. Også her kan der være fare på færde, da visse typer af ben splintrer, når de har været tilberedt. Og det kan være rigtig ubehageligt – og skabe store skader, hvis sådan nogle bensplinter arbejder sig ned gennem fordøjelsessystemet.
Undgå derfor helt og aldeles at give hunden ben, der starter med “F”: Altså ingen fugle-, fiske- eller flæskeben!
Det gælder både rå og tilberedt.
Rå okseben er udmærkede (kan dog for nogle give lidt hård mave, hvis der spises for meget). Benene kan som regel fås på frost i velassorterede supermarkeder. I øvrigt til en kilopris bedre end meget andet, man kan købe til sin hund.
For at være helt sikker kan andre tyggeting som tørrede griseører og tyggeben af tørret oksehud være gode valg. Begge fås i langt de fleste supermarkeder.
Hold chokoladen bag lås og slå
Det er sikkert godt for de fleste af os, hvis chokoladen gemmes godt væk. På den anden side byder juletiden som regel også på muligheden for gode, lange gåture. Så kan man både gå tur og spise chokolade. Også samtidig.
Bare ikke hvis man er hund!
Hvad er der nu galt med chokolade?
Chokolade indeholder to stoffer, der er problematisk for hunde: koffein og theobromin. Især theobromin er ren gift for hunden.
Hvor mennesket uden problemer kan fordøje og nedbryde theobromin, er det anderledes for hunde. I menneskekroppen har theobromin en halveringstid på 2-3 timer, mens den hos hunden er på omkring 18 timer. Det betyder, at stoffet ophobes i hundens krop, hvor det har skadelige virkninger på organer og centralnervesystemet. Men også hjerte- og karsystemet, respirationssystemet og urinvejssystemet påvirkes.
Symptomer på forgiftning
Heldigvis opdager man ofte den manglende chokolade, inden forgiftningssymptomerne viser sig hos hunden. Og så kan man handle hurtigt og forebyggende.
Men skulle man være uheldig og ikke have opdaget den manglende chokolade, er det godt at kende de typiske symptomer på chokoladeforgiftning:
- opkast (evt. med blod i)
- øget tørst
- hyppig vandladning.
Andre symptomer er muskelspasmer, hurtig hjerterytme, ukoordinerede bevægelser og spjætten.
Hvor meget er for meget?
Der er forskel på, hvor meget theobromin chokolade indeholder. Det afgørende er, hvor mørk chokoladen er, da mørk chokolade indeholder mere kakao end mælkechokolade. Mens der næsten ingen theobromin er i hvid chokolade.
Eksempler på theobromin-indhold i forskellige typer chokolade:
- Mælkechokolade omkring 2 mg/g
- Kakao og mørk chokolade fra 10-28 mg/g
- Kogechokolade omkring 14 mg/g
- Kakaopulver omkring 20 mg/g
Dødelig dosis af theobromin anslås til at være omkring 200 mg/kg hund.
Det vil svare til:
En hund på 25 kg. (nogenlunde springer-vægt plus/minus nogle kg.) vil skulle indtage 250 g. mørk chokolade for at have indtaget en dødelig dosis theobromin. Skulle hunden i stedet have set sig lun på mælkechokolade, hedder mængden 2,5 kg. chokolade, for at der er alvorlig fare på færde.
Vær altid på den sikre side
Har man den mindste mistanke om, at hunden har indtaget farligt store mængder af chokolade, så hiv fat i dyrlægen og få deres råd til videre fremfærd.
En springer spaniel er heldigvis en hund med lidt gods i, og da de meste chokolade på julebordene er baseret på mælkechokolade og chokolader med fyld, skal der meget til at opnå en dødelig dosis chokolade.
Men det er altid bedre at være på den sikre side, og lad hellere dyrlægen mane til besindighed end at tage unødige chancer.
Hundevenlig julepyntning
Som det gælder, når der er små børn i huset, er det også oplagt at gå hjemmet igennem med ‘hundesikring’ som fokuspunkt.
Det er ikke fordi, farererne lurer overalt. Men der er alligevel nogle ting, man ligeså godt kan have i baghovedet, når man har en hund i huset. Især hvis det er en unghund. Her er der jo bekendt lidt kortere mellem de ‘gode ideer’.
Juletræet
Juletræet bør sikres, sådan at det ikke vælter, hvis hunden finder det lidt for interessant og værd at hoppe op ad. Ofte vil interessen være overstået, når hunden først har fået lov at snuse grundigt til det nyeste, pudsige påfund fra menneskets hånd. Det kan derfor være en god idé at lade hunden snuse træet godt igennem, inden det kommer ind i stuen.
Det kan være, at man skal vente et par år med at hænge bedstemors fineste glaskugler på træet. En logrende springerhale finder altid vej til pynten på træet, og hvis de hænger der, er glaskuglerne som regel det første, der står for skud. Og det giver dobbelt op på hovedpinen: Det ødelagte arvestykke og risikoen for at glassplinter gør skade på hundens poter.
Støvsugeren er generelt en del i brug, når man er ejer af en springer spaniel. Men sving den gerne lidt oftere, når der er juletræ i hjemmet. Hundemaver er nemlig ikke glade for grannåle. De er i øvrigt heller ikke glade for glimmer og julepynt generelt. Og selv om man tror, at ingen hunde er så dumme at indtage sådan noget fjol, kan landets dyrlæger fortælle fantastiske historier om hvad der er blevet fundet i hundemaver gennem tiden.
Lys i mørket
Når der skal lys på træet, er det oplagt at tænke, det vil være smartest at undgå levende lys. Og det vil det sikkert også være af mange andre gode grunde, men nogle af os har jo vores traditioner, og så gør man hvad man skal, for at hunden ikke kommer tæt på træet, når lysene er tændt. Generelt skal stearinlys være langt udenfor hundens rækkevidde. Både grundet den åbenlyse brandfare, men også fordi et spist stearinlys vil resultere i en mave, der vil betyde mange, mange lufteture det efterfølgende døgn.
Vælger man det elektriske lys, er det vigtigt at bruge den slags, der har jordforbindelse. Det giver lidt mere sikkerhed for minimal skade, hvis hunden kommer til at tygge i ledningen.
Slutteligt er det vigtigt at have et vågent øje på julegaverne og de tilhørende gavebånd. Hvis hunden spiser det, kan man risikere, at båndet sætter sig fast i tarmene, hvor det langsomt kan skære sig gennem vævet. Der er ingen grund til at understrege, at det er en alvorlig situation. Det er samme typer skader der kan opstå, hvis hunden spiser eks. en sok eller nylonstrømpe.
Hvis hunden også skal vide det er jul
Ingen tvivl om, at en springer elsker – som i æææælsker – mad. Men endnu mere elsker den at være sammen med sin familie. Og gå ture. Og bruge sit hoved.
Nogle gange kan man være heldig, at tjekke alle tre ting af på en gang. På denne side har jeg samlet nogle ideer til, hvad man kan finde på at lave med sin hund, så den også kan mærke at det er jul. Og nytår.
